Den bygning vi bor i, er forsynet med en vandtank på et par m3
Tanken forsynes fra byen og giver os vand i hanerne. Ud af bruserhovedet flyder
vandet i en langsom strøm af de 5 huller. Mere tryk er der ikke på vandet. Og
slet ikke, hvis vi åbner for hanen ved håndvasken eller skylder ud i toilettet
på samme tid.
Der er én hane, hvormed man åbner og lukker. Vi kan ikke kalde vandet for varmt.
Nej, absolut ikke. Men man kan vænne sig til det.
Torsdag aften måtte jeg imidlertid kalde på Bismark. Der var slet ingen vand i
hanerne
L
”Oh, sorry”. Det vil komme igen kl 22:30. Fint Bismark. Det lever vi da med.
Næste morgen mødte jeg en mand fra værelset ved siden af. Han var iført håndklæde
om livet samt en tandbørste med orange tandpasta. ”There is no water”! Nej, det
fandt vi da også selv ud af.
Bismark, hvad sker der? ”Oh, sorry”. Han havde glemt at dreje på nogle ventiler.
Men senere i dag skulle det hele være OK igen.
Som en alternativ foranstaltning aftalte vi med Charles ovre på kontoret, at han
skulle bestille end lastbil med vand til at fylde i tanken, hvis problemet ikke
blev løst fredag sidst på dagen.
Hele denne hændelse førte til, at jeg måtte tage bad i et krus vand fredag
morgen! Og det er ganske besværligt, når man nu er så stor som jeg er. Men det
lykkedes sandelig. Og det er et ganske vandbesparende arrangement. Ulla påstod
dog, at jeg da bare kunne benytte en hel spand vand i stedet. Men her var
grænsen nået, når man lige tænker på vandtemperaturen…
Her
lørdag morgen løb vandet atter ud af de otte huller i bruseren. (Der er ikke
tryk på vandet til flere stråler). Hvilken befrielse. Nu kan sæben komme ud af
håret igen.
Så I derhjemme i Danmark: Vær I glade for at jeres forsyningssystemer er up to
date.
Lars
PS: Drikkevandet får vi på anden måde: man køber 40 poser vand af gangen, som
hver indeholder ½ liter. Så det er der ingen problemer med. Poserne koster 10
øre stykket. Vand kan også købes i flasker, hele og halve liter, det er lidt
dyrere.