En af de
første dage vi besøgte Peters hus, kørte vi på hjemvejen forbi den skole, hvor
vi for 2 år siden, vha. sponsorpenge, fik en fin legeplads op at stå.
Vi
vidste at gyngerne behøvede reparationer, og havde dertil taget nye gyngesæder,
reb og beslag med fra DK.
Vi var
dog ikke forberedte på det syn der mødte os. Legepladsen var i en sørgelig
forfatning. Ja, for at være helt ærlig, så lignede det nærmest en bunke gammelt
skrotjern hos skrothandleren, måske lidt overdrevet!. Karrusellen var den
eneste, der fungerede, men der var ikke en eneste klat maling tilbage på den,
kun rust. Gyngerne var totalt ubrugelige, sæderne i stykker og hængslerne slidt
igennem! Vippekontruktionen havde ikke været kraftig nok, den var vredet i
stykker omkring omdrejningspunktet og ubrugelig.
Skuffende, JA. Men vi må jo lære af vores fejl.
Vi havde
ikke forstillet os at vejrliget ville have så stor en effekt. Hvordan vi havde
kunnet undgå at tænke så langt, ved jeg ikke. Her er jo regntid en 3 mdr. s tid
om året, og når det regner her, ja, så regner det i store, tykke tove og i lang
tid. Regner det ikke, er luften ofte meget fugtig. Selvfølgelig vil det tære på
legepladsstativerne!!
Det er
bare om ikke at fortvivle, for alt kan laves i Ghana.
Flere
besøg hos smeden Fatawo, der lavede gyngestativet og vippen for de 2 år siden,
førte til handling.
Han
kørte ud til skolen for at se på problemerne. Resolut savede han vippen af det
gamle fundament og tog den med hjem på værkstedet. Den var ubrugelig i sin
nuværende form. Ved fælles hjælp konstruerede han og Lars et forslag til et nyt
forstærket omdrejningspunkt. Og sådan blev det så udført. Vippen blev igen kørt
de ca. 15 km tilbage til skolen, nu malet med ny flot, blå maling.
Gyngebeslagene, som vi havde haft med fra DK., blev tilpasset og skruet fast på
det eksisterende gyngestativ. Nu vil det være nemt at tage gyngesæderne af
karabinhagerne, når skoledagen er forbi og legen slut. De gamle sæder var ikke
aftagelige.
Fatawo
ville sørge for at gyngestativ og karrusel ligeledes blev malet i samme blå
farve som vippen. Og sørge for at vippen blev sat fast i et nyt fundament.
Dertil måtte vi købe cement i byen. Alting er styk for styk her.
Dæk til
at støbe ned, under den nye vippe, som buffer, er også arrangeret.
I går
oprandt så det store øjeblik, hvor vi skulle gense den NYE LEGEPLADS. Her kan
vores billeder vist bedst tale for sig selv.
Dækkene
manglede endnu at blive sat i jorden, men vi blev lovet, at det ville ske i dag!
Legepladsen er genopstået, skrotbunken genoplivet, glæden stor.
Vi kan
tage herfra med ro i sindet, klogere og belært om vedligehold, ikke først om 2
år, men løbende------og JA, selvfølgelig!!
Spørgsmålet er så lige, hvem skal gøre det? Vi mener de selv skal, og har ment
det hele tiden, men det sker åbenbart ikke. Måske fordi det er en kommuneskole,
pengene sidder ikke på træerne, og man
Selv har skolen ikke råd, forhåbentlig har vi!!??