Farvel til Bolga og på vej mod Kofuridua.

 Så har vi kørt de 750 km fra nord til syd. Tog turen i 2 stræk, 6 timer hver dag. Vi tog afsked med vores nu så velkendte og drister jeg mig til at sige, elskede, Bolgatanga, med vemod. Så mange dejlige mennesker er blevet vores venner der!

Det er blandet kørsel nedover, dog ’immer gerade aus’ det meste af vejen. Nogle steder som en fin dansk motorvej, andre steder med store huller og bumps, så vi må snegle os af sted, lave pludselige opbremsninger, eller hoppe gevaldigt i sæderne. Store skovstrækninger veksler med palmer af forskellig slags og med opdyrket jord.  Igennem byerne ligger små skurbutikker side om side, tæt langs vejen. Her må vi sætte farten ned og igennem en stor by som Kumasi, kan det tage timer, hvis man rammer myldretid. Denne gang var vi heldige, det tog ingen tid, det var midt på søndagen.

Vi var 7 i bilen, 4 ghanesere, som er vanskelige at se i mørke, og os. Der var masser bagage. Store sække med kurve, der skal med os til Danmark, i stedet for vores egen bagage, som kommer med containeren. Den afgår om ca. 8-10 dage. Vi havde også 5 levende perlehøns med, i en dertil indrettet fin kurv m. låg.  Jooooh, det går skam bare derudaf. Ingen klager. Ingen taler ret meget. Radioen støjer som sædvanlig og mobilerne bruges flittigt. Det er mig til stadig undren, at de forskellige kan høre, hvad der siges i telefonerne. Jeg er blevet overbevidst om at Ghanesere har anderledes konstrueret høreorganer end os. For mig er det en stor overvindelse at tale under kørslen, eller i byen, eller på gaden.  Jeg kan simpelt hen ikke høre, hvad jeg selv siger eller tænker og langt mindre, den i den anden ende. DET er tilsyneladende aldrig et problem for en ghaneser! Tilvænning? Måske!

Vi er nu i Kofuridua, på 2. dag. En by med et indbyggerantal, der i følge netoplysning ligger på en 87-88 tusind. Dagen i går gik med møder og besigtigelse af et nyt sted, hvor Krobodan er ved at opføre nye bygninger på egen grund. Krobodan laver blandt meget andet, perler til Pernille Bülow. Der bliver kontorer, arbejdsfaciliteter for kvinderne, der både laver glasperler og forarbejder dem til smykker. Også en lille butik bliver der plads til.

Der er bevilget mange Danida penge til Landless Farmer projekter under Krobodan. Med tiden skal der oprettes en lille farm, med opdræt af geder, får, høns, perlehøns, duer og snegle. Et tænkt mønsterbrug, hvor landless farmers kan kommer og se på, og forhåbentlig blive oplært i selv at gøre ligeså. Stedet ligger på en bjergskråning, smukt kuperet. Når det hele engang bliver færdigt er det meningen, at der også skal laves guest-houses. Der kommer i årets løb mange udenlandske gæster for at se og høre om de forskellige projekter, der nu er ved at køre rigtig godt.  

I går gennemgik vi det spørgeskema, som vi skal have med til interviews af 30 projektdeltagere i 3 forskellige landsbyer. Vi starter i morgen. I landsbyerne taler de ikke engelsk, så vi må have tolke med. Vi glæder os til at komme i gang.

Da vi vil have ret travlt fra nu af, og ikke rigtig er herre over egen tid, er det ikke sikkert, der bliver tid til flere indlæg. Jeg har dog endnu et på bedding, et indlæg, der volder mig lidt besvær at få fra hånden. Vi må se, om jeg får det af sted. Lover ikke noget.

Ulla.

 4. oktober 2011