Dagen med det store postyr fra morgenstunden.

Kl. var vel ca. 6.30. Jeg skal til at tage mig et bad. Vandet kommer imidlertid ikke. Ærgerligt ser jeg mig omkring i badeværelset og der, halvvejs oppe af væggen et lille stykke fra vandvarmeren ca. en meter fra hvor jeg står, sidder den. Den største, lodne, sorte, knytnæve store edderkop, JEG nogensinde har set, udenfor et terrarium. Flot så den ud, som den sad der helt spredt ud. På vej, ja guderne må vide hvorhen og hvorfor den netop fandt vej til dette badeværelse.

Jeg glemte helt at skrige! Min første tanke var: ’tag et billede og det hurtigt’. Jeg for ind til den sovende Lars, for at finde apparatet. Det var af en eller anden grund lagt langt væk, så jeg måtte vække ham, for at finde det. Da jeg endelig kom tilbage til uhyret, havde den samlet sig sammen, som I kan se på vores foto.

Vi gik i receptionen for at spørge, hvad vi skulle gøre og for at høre om de kendte sådan én. Det påstod alle at de ikke gjorde. Inden vi vidste af det, havde vi en forsamling på en 5-6 personer i vores lille badeværelse, inklusive vagtmanden fra indkørslen til hotellet. Nogen bevæbnet med kosteskafter, andre med risfejekoste osv.., Stor opstandelse. Det endte desværre, kan jeg sige nu, hvor jeg ved hvilken edderkop det var, med en død edderkop.

Vi skrev til Henrik Herold i regnskoven, og medsendte foto til ham. Han fortæller, at det er en fugleedderkop og at den er uskadelig. At man blot kan pirke den ned i en kop og sætte den ud i et træ.

Den information kom desværre jo for sent. At se den store, flotte edderkop ligge død i badekarret, var ikke noget godt syn. Jeg slår aldrig en edderkop ihjel derhjemme, så det sved at se dette eksemplar død!

Hoteldirektøren mente imidlertid, at det var en giftig edderkop og opfordrede os kraftigt til at skifte værelse. Det gjorde vi selvfølgelig, da vi endnu ikke havde hørt fra endsige skrevet til, Randers Regnskov.

Af frygt for at det stolte dyr skulle have efterladt æg til udklækning, blev vores nu tidligere værelset, endevendt i en grundig rengøring. Længe siden det havde været udsat for så grundig en overhaling, tror jeg.

Det er aldrig kedeligt at være i Ghana!

Ulla

4.oktober 2011