2^nd Weavers Day i Winkogo,

 25.09.09

Så oprandt den. Denne dag, som vi havde set frem til med forventning og glæde. Vi vidste kun lidt om, hvad der skulle foregå, men havde alligevel via hektisk aktivitet på kontoret de seneste dage, kunnet stykke et og andet sammen.

Helt klart lå det jo, at dagen blev afholdt for de vævere, eller rettelig kurveflettere, der arbejder for Havilak. Firmaet, som sælger fletternes kurve videre til Global Trade, det danske firma, der importerer og sælger dem i hele Skandinavien og har til huse på Bornholm. Der er ca. 300 flettere i gang under Fair Trade systemet. Men langt flere end 1000 andre flettere i området, fletter også kurve og forsøger at sælge dem på det lokale marked. De får dog kun ca. en tredjedel så meget ud af det, som fletterne under Fair Trade systemet får.

Global Trades direktør var ankommet dagen før med en journalist fra Bornholms nye ugeavis. De havde været i det sydlige Ghana i nogle dage for at se på projekter dér og skulle nu være med til den store dag den 25. Egentlig skulle også Bornholms borgmester have været med, men han var i sidste øjeblik blevet forhindret.

Vi havde dagen forinden efterladt vore cykler på kontoret og var blevet kørt hjem i bil. Jeg har nemlig nægtet at køre på cykel i mørke, så også denne dags morgen måtte vi vente til nogen kunne hente os tilbage til kontoret.

Ved vores ankomst var der nok aktivitet, men alt syntes at være under kontrol og glide stille og roligt. Det var dog en underdrivelse af rang. Det viste sig hurtigt at der absolut ikke var styr på noget som helst, og totalt kaos brød ud.

På dette tidspunkt havde jeg dog skiftet tøj til ”fin Ghanesisk dame” med "vaskekone" tørklæde og det hele! Og Lars havde iklædt sig en Smog, den lokale nationaldragt. Arrangementet skulle begynde kl. 13 og det var kl. nu, så vi måtte regne med at der snart var afgang til festpladsen.

Sådan gik det imidlertid ikke. Vores boss, Francis, bad mig køre med til en fjerntliggende landsby for at hente vævere. Chaufføren kendte ikke vejen, og da det er den landsby, jeg før har haft en del med at gøre, mente han det var på sin plads, at jeg tog med.

Der skulle hentes flettere fra mange forskellige områder/landsbyer.  Dette skulle egentlig have fundet sted fra den tidlige morgen. Da man imidlertid er forpligtet til at give dem både morgenmad og frokost, hvis man henter dem tidligt på dagen, var afhentningstidspunktet blevet udsat, for at spare penge. Flere ting, som jeg ikke ved noget om, gik imidlertid galt. Og nu kørte vi så af sted på det tidspunkt, hvor alle allerede skulle have været samlede på festpladsen, af sted i en pickup truck mange tyve km. ud til de fjerne landsbyer. Det første hold vi hentede, var der slet ikke plads til på ladet, i hvert fald ikke siddepladser på de bænke, det overdækkede lad var forsynet med. Med skubben og masen kom alle dog ind, men mange måtte stå. Vejen er ujævn, lerstampet med mange, mange huller. Ingen muggen. De er vandt til det. Jeg var glad for at jeg havde en forsæde plads med lidt fjedre under mig. At temperaturen var omkring de 40 grader med solen lige på, gjorde ikke turen mindre uforglemmelig! Ved ankomst til næste landsby, kunne vi ikke tage nogen med, vores lad var jo allerede fyldt. Dvs. vi måtte efterlade et helt bundt, festklædte kvinder, der havde glædet sig til denne dag. Heldigvis blev der arrangeret afhentning af netop disse kvinder senere, men en flok andre kvinder i et andet område, var ikke så heldige! Desværre. Tidspunktet forpasset!

To en halv time for sent ankom vi til festpladsen, næsten samtidig med vores Ghanaboss, som skulle byde velkommen. De særligt indbudte gæster, der i blandt stedets høvding, havde været der til tiden. Det var yderst pinligt og blev da også påtalt i talerne, og der var lidt sure miner.

Da arrangementet endelig gik i gang, gik det dog fint og det meste blev afviklet efter planen. Lige bortset altså fra at der blev byttet om på en del af de præmier, der var indkøbt i dagene før. Nogle fik for mange præmier, nogen blev udeladt/glemt med eller uden vilje, fordi der nu var for få præmier! Dybt frustrerende!

Præmierne lå i kategorierne: Bedste vævere, bedste gruppe, bedste gruppeleder, hurtigste vævere, mest pålidelige gruppe mht. aflevering af opgaver til tiden m.m. Præmierne bestod af fornødenheder: kjolestof, tagbelægning, vandtanke, stålfade m.m. og blev alle modtaget med stor glæde, taknemlighed OG stolthed. Ind imellem talerne var der sang og dans udført af de forskellige grupper. Men på grund af den store forsinkelse blev der forsøgt skåret ned på disse glædesudbrud, dog med meget lille held!

Farverigt var det. Men det kan I jo se i fotoserien fra festen.

Mange ting kan forbedres til næste år, men vi skal jo lære så længe vi lever!

Afslutningsvis var der forfriskninger, men vi var nu så varme og trætte, at vi selv fortrak.

Høvdingen havde OGSÅ forladt pladsen! Forlydender om, at vi skulle aflægge ham et besøg, ”overhørte” vi.

Ulla