14.
februar 2009
Vi står
ret tidligt op for at lukke de sidste kufferter, spise morgenmad i ro og mag og
ikke at forglemme, lige køre støvsugeren igennem huset! Det er nemlig ikke gjort
i et stykke tid og selv om støvet nok lægger sig i de kommende 2 måneder, så er
det da rart at der ikke er hundeafklip, brødkrummer og deslige, der lige kigger
os i møde, når vi vender hjem igen. Med alle disse ”domestiske” ting lagt bag
os, kommer vi fint af sted 7.45. Vores lille kæledægge er afleveret hos Shirley
i går. Første sms melding derfra, der gjorde os godt, lød således: ”Han ligger
her i sofaen med alle 4 stænger i vejret”. Så ved vi han er tryg!
Anette er klar til at køre med til
Billund og køre bilen hjem i garagen efterfølgende. Vejret er strålende sol og
minus 10 grader. Længere sydpå et fint lag sne på jorden. Nu er vi endelig på
vej.
Et
hurtigt besøg i genbrugsbutik i går gav lidt ekstra bagage, 2 sorte sække
børnetøj, der nok kan blive brug for i det nordlige Ghana, hvor der efter
sigende ikke er så meget at gøre godt med. Det er blevet til 4 kufferter +
håndbagage. Vi må have 43 kg hver og vi har ca. 90. Helt godt gået til bare 2
måneder!
I
Billund forsinket 45 min. med fare for ikke at nå Ghanaflyet. Men alt lykkedes,
og et fyldt Mc. Donnell Douglas fly med 294 passagerer fik os på ca. 6 timer
transporteret stille og fredeligt til Accra. (Der farer jo lidt tanker om
flystyrt osv. igennem ens hoved, med de sidste meldinger om sådanne i hovedet.
Men tænk dog på ALLE de flyvninger, der går godt i stedet!).
I Ghana
hovedstaden Accra er det regnvejr og 25 grader. Vi mangler en kuffert ved
udcheckning! Den kommer i morgen siger de, og vi skal selv hente den. Super, der
er bare 2 timers kørsel fra hvor vi skal bo!!
Chauffør
James, som vi kender fra sidste tur er, på pletten for at hente os, han har
ventet siden kl. 18 og nu er kl. ca. 20.30. Han har lavet et fint skilt med -ULE
FROM DENMARK- skulle vi have glemt hvordan han ser ud. Gensynsglæden er
gensidig, stort knus. Suk, udenfor lufthavnen ”overfaldet” af ledige, villige
dragere, der alle har brug for en skilling.
Trafikken er tæt, vinduesviskerne kører
uafbrudt. Det er VALENTINES DAY her kaldet CHOCCOLATE DAY og den fejres over
hele byen. derfor den tætte trafik, der ellers ikke er der en lørdag aften.
Vejen er
leret, og fyldt med store huller, men James en rigtig god chauffør, der fører os
godt og ansvarligt gennem virvaret. Vi er fremme ca. 23.00 efter 2 timers
kørsel. GODT TRÆTTE. En god seng på et udmærket hotel er imidlertid parat og vi
falder hurtigt omkuld.
15.
februar 2009
Efter en god nats søvn vågner vi udhvilede og veltilpasse.
Vi møder Ida, vores boss, og hendes mor, som er på ferie her for første gang, i
spisestuen til morgenmad. Uhm jeg opdager, de har en udmærket havregrød
på menukortet. Det er opløftende for mig, der ikke kan spise det hvide brød! Og
Idas mor har krydderiet, rosiner med fra DK.
Nu skal
vi ud og se på byen. Vi bor 1 km’s penge udenfor. Traver langs den støvede og
søndagsprægede by mod centrum. Vi møder smilende børn, der råber obruni (hvid
person) efter os, fordi de gerne vil i kontakt. Søndag er kirkedag, det bærer
byen præg af. Fra de forskellige kirker, vi passerer, høres højlydt sang eller
prædiken. Ghanesere er et kristent, religiøst samfund.
Solen er
dækket af et let skylag, men bryder frem af og til. Temperaturen er behagelig.
Vi stopper ved forskellige småskure for at snakke med sælgerne af de forskellige
udbudte varer. Bl.a. en sneglesælger. Se billede på hj.siden.
Vi
besøger det lokale permanente marked, bod på bod i lange rækker i smågader,
under fælles tag. I dag er det for det
meste madboderne, der er åbne, mange boder holder søndags/kirke lukket. Det er
dejligt. Vi bevæger os uhæmmede igennem gaderne og der er god tid til at snakke
med de forskellige udbydere, der er venlige og mere end glade for at komme i
snak med os. Vi får forevist fisk med navne som: AKAO, KONTRO, JALEVFO, og
AGENE, alle røgede, kunstfærdigt opstillede i små tårn bunker. Egentlig lidt
lækre at se på, men vi smager dem nu ikke! Det er Joice jeg snakker med i denne
bod, og da jeg har skrevet og stavet navnene på fiskene korrekt, er hun
imponeret og spørger til min alder. Jeg fortæller hende at jeg er gammel og
derfor VIS!
Vi
hygger og oser videre igennem gaderne, spiser lidt lunch på en netcafe, som Ida
kender. Så en taxa hjem til hotellet Capital View til et velfortjent hvil.
Senere
kører vi til Nkurakan, igen med James som chauffør, hvor Krobodan har kontor og
hvorfra mange aktiviteter køres. Blandt andet smykkeproduktion og styring af
landless farmer projekterne. Direktøren, den administrative manager, for dette
sted, Joshua, informerer os denne eftermiddag om hvordan, de kører deres
smykkeprojekt. De venter i morgen Pernille Bülow, glaskunstner fra Bornholm, på
besøg. Hun designer og får lavet smykker i dette projekt til salg i DK.
Et
aftensmåltid, bestående af kylling i ingefær/forårsløg-sovs med ris (Lars
selvfølgelig en bøf), bekommer os vel til aftensmad og indtages på et nyere
Capital View hotel bygget i en nyere del i byen, langt udenfor lands lov og ret
synes det. Sengetid derefter.
Vores
”missing” kuffert ankommer til hotellet omkring midnat. James har hentet den i
Accra. Han skulle heldigvis alligevel til byen og hente Pernille Bülow, der som
os skulle være kommet i går, men blev forsinket og måtte have en ufrivillig
overnatning i Amsterdam.
Solen
har uventet igennem skylaget gjort en ubeskyttet krop lidt rød på de eksponerede
dele! Solcreme er vigtig, og som om jeg ikke ved det!